Toilet agter

Toilet agter

Det er muligt at få installeret et ekstra toilet i en NC33.

Toilet-01          Toilet-02

Da vi tit har familie/venner med ud at sejle, og da vi af og til ligger for svej, hvor det derfor er umuligt at komme på land, så ville vi gerne have et separat toilet til gæsterne.

Vores båd er fra starten "født" med en agterkahyt med to separate køjer. Derfor var jeg nødt til at få lavet en dobbeltkøje i bagbord side, og et toilet i styrbord. Lige som den nauticat som er født sådan.

Den oprindelige køje i bagbord er bibeholdt, men der hvor skydedøren gik, er der lavet hul ind, og en bund er monteret. Bunden "ude i det fri" er løs, således at man altid kan komme ned til skrueakslen.

Toilet-05   Toilet-07

Skydedøren er genbrugt til dør til toilettet.

Selve toilettet er beklædt med glasfiber indvendigt, og med en lille kant forneden ved døren. Desuden er der lavet afløb til "sumpen". Denne konstruktion gør, at man kan sidde på toilettet (på det specielt byggede sæde, se billedet) og tage brusebad - varmt forstås. Hanen ved vasken er en kombineret bruser/hane, forsynet med en fleksibel slange.  Hele rummet kan tåle varmt vand, og er let at tørre af bagefter.

Toilet-08           Toilet-03

Jeg har fået det lokale værft (Skærbæk Yacht Service) til at udføre jobbet efter min anvisning. Det har de gjort meget dygtigt. Prisen for det hele var ca.: 40.000,00 kr. Det er tre års side det blev lavet, og det har fungeret til alles fulde tilfredshed.

Jens Koch, Medl.: 16