Køle/zink princip

Kølesystem-princip

Jeg har været ude for en del spørgsmål om kølesystemet, herunder zink anoder i dette.

Af nogle af spørgsmålene fremgår det, at en del ikke er klar over vigtigheden af anodernes tilstand, eller slet ikke er klar over, at kølesystemet er beskyttet af disse.

Jeg mødte en tysk Nauticat sejler her i ferien. Han havde lige købt en brugt Nauticat, og da vi sad og snakkede om løst og fast, spurgte jeg om han havde skiftet disse anoder. Det havde han ikke, idet han slet ikke var klar over at der var nogle i kølesystemet. Da han checkede dette, så var de tæret fuldstændigt væk!.

Derfor bringer jeg denne lille gennemgang (princip).

Først lidt teknik:

kølezink princip1Hvis man har en beholder med saltvand og nedsænker en jernplade i denne, så vil den ruste efter nogen tid. Hvis man så nedsænker, i samme kar, en zinkplade - uden elektrisk forbindelse til jernet, så vil jernet stadig ruste.

Men hvis man forbinder de to plader med en elektrisk leder, så vil der opstå en ionstrøm fra zinken til jernet (zink ioner). Disse vil beskytte jernet mod rustangreb, men kun så længe der er zink (zinken nedbrydes under processen). Se fig 1.

D.v.s. at hvis man blot skifter zink anoden, når denne er næsten nedbrudt, så har man jernet beskyttet ud i al fremtid.

Ionstrømmen i vandet kan kun etableres ved en modsat elektronstrøm i ledningen, uden denne ingen ionstrøm fra zinken.

Hvis vi nu betragter en typisk ferskvandskølet bådmotor, kan det se således ud:

kølezinkprincip4

Den viste tegning er fra min Nauticat 33 forsynet med en Ford motor, men princippet er universelt.

Foto 1

Saltvandet kommer ind gennem et vandfilter (foto 1),

 

 

 

Foto 2

derefter til oliekøleren til gearkassen (foto 2),

 

 

 

 

Foto 3

pumpen P (foto3) klarer vandstrømmen.

 

 

 

 

Foto 4

Vandet løber videre til motor oliekøleren, som er sammenbygget med ferskvandskøleren (foto 4),

 

 

 

for derefter at køle udstødningsmanifolden (foto 5 og 6)

Foto 5
Foto 6
Foto 7

for derefter at passere en antihævertventil (foto 7)

 

 

 

 

og så endelig blandes med udstødningen fra motoren (foto 8) for så at komme ud agter.

Foto 8

Der hvor jeg har markeret et Z er de to zinkanoder installeret. Disse er skruet ind i køleren med en "bolt" af sømetal. Zinkanoden skiftes min. hvert år.

Jeg har været ude for, at man har tætnet en af disse bolte med teflonbånd. Det må man ikke, medmindre at man så på anden måde elektrisk forbinder bolten med motorblokken. Dette kan gøres med en ledning.

Som det fremgår, er oliekøleren til gearkassen og pumpen ikke beskyttet, grundet vandstrømmen går mod zinkanoderne, men det kan gøres ved at montere en ekstra zink anode i vandfilteret, se foto 1.

Man skruer blot en anode igennem "glasset" og forbinder denne med en ledning til motorblokken.

Se også teknisk tips: NC33:Tærezink i kølesystem, og: Søvandsfilter

Antihævert ventilen sørger for at der ikke kommer saltvand ind igennem ventilerne, når motoren køler af. For at se om ventilen virker, kan man se om der kommer lidt vand ud gennem siden af båden, når motoren kører.

Sjovt nok, så er dem jeg har snakket med om disse anoder, ikke i tvivl om, at de udvendige anoder (dem der beskytter aksel, ror og skrue) skal skiftes. Men jeg mener nu at det er vigtigere at beskytte en motor til 100.000,00 kr. end en eventuel skrue.

Men begge steder skal der naturligvis være anoder. Prøv for øvrigt at checke den elektriske forbindelse inde i skroget, den der går fra den udvendige zink anode. Er ledningen OK?, og er ror aksens ledning til motorstel også OK?. Hvis ikke, så er zinkbeskyttelsen ikke eksisterende.

Hvis det værst tænkelige skulle ske, så koster det en ny motor, hvis oliekøleren tærer igennem. Maskinen kører forbistret dårligt på en emulgering af olie og vand som smøremiddel !!

                                                                

Jens koch, medl. no.: 16

2001