Teakdæk – udskiftning af liste

Teakdæk, udskiftning af beskadiget teakliste.

 En teakliste i dækket kan være så beskadiget at vand trænger under listen, eller bare grim at se på, at man ønsker at udskifte den, -fortvivl ikke- du kan selv reparere det.

Har du en ældre Nauticat, hvor du er i tvivl om der er finer og ikke glasfiber under teaklisterne, kan du kontakte www.nauticat.com  for vejledning. (Flinke folk)

 Overvejelser.

Det træ der er anvendt til nauticats er burma-teak, som er den bedste kvalitet. Det er skåret således at årringene ligger på højkant, da det giver den bedste slidstyrke på dækket. De er lagt i længder på 4 til 5 meter.

Det er ikke alle Bådebyggerier eller snedkere, der ligger inde med den rigtige teak i disse længder. Inden du afmonterer den gamle liste, så forhør om de kan lave en ny til dig.

Dernæst afmonterer du den gamle liste således, at der kan laves en nøjagtig kopi med prophuller, propper og udfræsning til fugen.

Fremgangsmåde A. (Den lange teakliste)

  1. Fjern fuger.  I min artikel om "Teakdæk, nye dæksfuger med Silpruf Silicone" kan du læse/se hvordan man fjerner og isætter nye fuger.
  2.  Med et skarpt stemmejern i passende bredde laver man et hug på tværs og lodret ned mellem fugerne, og en spån stemmes forsigtigt ud fra den ene side mod hugget. Der fortsættes med hug /spån til du er kommet til bunden af fugerne. Opserver hvor du nu ikke må hugge. Fortsæt videre, men hug ikke nabolistens fugebund i stykker.

Når listen er hugget over, kan du liste stemmejernet under og løfte listen, men inden må propperne skruerne fjernes. Prøv om du kan fjerne listen i hel tilstand.

Krontroller at den nye liste passer i længde og bredde og overvej hvordan du vil presse listen i, da den sikkert skal krummes for at komme i hullet. Overvej at lave et hjælpeværktøj i form af par træpinde der er tilpasset så de ikke under presset beskadiger kanterne på listen

  1. Rengør omhyggeligt "hullet" uden at beskadige de meget skrøbelige teakkanter.
  2.  Læg en streg fugemasse hele vejen rundt i bunden af "hullet" og oven på de gamle skruehuller og isæt listen. Slå den helt på plads ved hjælp af en hammer og en lille træklods, og skru listen fast evt. med de gamle skruer. (Advarsel: Skru forsigtigt , da bunden af prophullerne nemt rives ud.)
  3.  Rens, afdæk og fug. Forlim prop og hul og vent 5 minutter inden du isætter propperne. Åretegningen skal vende som listens. Lim Epoxy eller polyurethan.

Tillæg til fremgangsmåde A.  Den korte teakliste med krumning.)

Det er i praxis umuligt at isætte en kort teakliste hvis den har en vis krumning. I det tilfælde må listen koges til den er bøjelig (ca.1,5 Time). Listen bliver 1/16 del bredere ved kogning. Det betyder at listen inden kogning skal være smallere end den endelige bredde.

Et eksempel med kogning i 1,5 time:

 Listebredde før  kogning 34 mm

listebredde efter kogning 36 mm.

Bredde forøget med          2 mm  = 2/34 = 1/17 =  5,88%

Hvis det endelige mål skal være 34 mm skal listen før kogning være mindre:

 

 Nemlig 2/36 = 1/18 = 5,55% mindre:  (100 - 5,55) * 34/ 100 =  32,113mm

Kogningen.

I mit tilfælde var listen 69 cm. og skulle derfor koges og bøjes inden isætning.

Jeg anvendte jeg en campingkedel og en brugt cykelslange til en mountainbike som "svedekasse". (Det var lidt hårdt arbejde at få listen i slangen,  da den skulle ud , blev slangen klippet op.)

Formen.

Efter kogningen skal blev listen spændt op i en form der havde en bue som  var lidt dybere end den endelige form på listen, da den lige efter udtagning rettede sig lidt ud (og fortsatte med det), og derfor straks skal i "hullet".

En  form skal konstrueres så solidt, at den opspændte liste (i formen) kan flyttes til båden. (Det var min ikke!) Små træstykker tilpasses så listen ikke beskadiges ved opspændingen. Jeg lod listen tørre 12 timer  inden den blev isat.

Copyright

Bent L. Nielsen

"Queen" 2010

Medl.: 335