Ledninger & stik

Kabler og tilslutninger.

Overalt i vores både er der benyttet ledninger/kabler for at få strømmen frem til diverse el-apparater, herunder belysning og instrumenter.

Da vi normalt har 12 volt installeret, er der nogle væsentlige forhold, vi bør iagttage.

For det første er spændingen, som alle ved, meget lavere end den vi har i vores huse. Det forleder mange til at betragte 12 volts installationer som harmløse, i modsætningen til 230 volts installationerne i vores huse.

Men, det er en forkert betragtning. Vel udgør 12 volt normalt ingen risiko ved berøring, men brandfaren er så meget større. Det hænger sammen med Ohm´s lov, som populært kan forklares på følgende måde:

Loven har to ligninger, som hver især er gode at kunne:

E=I*R, E i volt, I i ampere og R i ohm.

Denne ligning kan benyttes til at finde modstanden i en given forbrugsgenstand, men som sejler er vi nogenlunde ligeglade med den oplysning, så denne ligning er ikke så væsentlig.

Den anden ligning er:

P=E*I, P i watt, E i volt (spændingen) og I i ampere (strømstyrken).

Det er noget vi kan bruge, idet effekten i watt på diverse enheder altid er opgivet, og da vi altid har de 12 volt, så er strømmen let at finde, idet:

I=P/E (effekten i watt divideret med de 12 volt)

Et eksempel:

Et 12 volts køleskab bruger f.eks. 50 watt når det kører. Det medfører at strømmen er: I=50/12=4,167 ampere.

Et tilsvarende køleskab til 230 volt ville give 0.22 ampere, derfor er der ikke tykke ledninger i vores huse.

Hvorfor skal vi i det hele taget regne ud hvad en forbrugsgenstand kræver i strømforbrug? – jo, det er ud fra strømmen, at vi skal dimensionere vores ledninger, og det er uhyre vigtigt, at disse ledninger/kabler er kraftige nok. For tynde ledninger vil medføre, at forbrugsgenstanden ikke virker ordentligt – i heldigste tilfælde, og i uheldigste tilfælde kan det medføre brand om bord!

Altså, vi vælger kabeldimensioner ud fra strømmen. Her er et par tommelfinger tips:

2,5 mm² tværsnitsareal for 5 ampere op til en længde på 10 meter

5 mm² tværsnitsareal for 10 ampere også op til 10 meter.

o.s.v.

Det er en god regel at overdimensionere ledningerne, idet man kan komme ud for, at man senere ønsker at tilkoble yderligere forbrugsting til samme kabel, og tænk lige på, at en enhed der er anbragt eks. 5 meter ”væk” fra akkumulatorerne jo også har en 0 ledning, således vi kommer op på de 10 meter (0 ledningen skal have samme dimension som plusledningen). Brug ALDRIG højttalerledninger til forsyningsspænding til enheder. Man kan med fordel anvende røde ledninger til plus og sorte til 0 volt – også kaldet minus.

Hvis vi kobler flere enheder på samme kabel, så finder vi enten strømmen for hver enhed for sig, og lægger disse sammen for at få den totale strøm, eller vi adderer effekterne i watt, og derefter dividerer med 12 volt. Begge metoder giver det rigtige svar.

Fastgør kablerne forsvarligt i båden, lad dem ikke passere varme eller skarpe genstande. Træk dem således at de ligger pænt, og ikke for stramt.

Samling af ledninger:

Da de fleste ledninger, af hensyn til ledningsevnen, er lavet af kobber, er der en stor risiko for tæring. Man må huske på, at luften i en båd er meget mere fugtig, end den er i ens hjem, hvor der er varmt og tørt hele året rundt.

Samling af ledninger med kontakter o. lign. gøres meget tit med ”spadeforbindelser”. Disse kan købes i løs vægt til montering på ledninger. Hvis det gøres rigtigt, er det en udmærket måde at koble ting sammen på, men desværre kan man let komme til at lave løse forbindelser, der senere kan resultere i at apparaturet svigter, eller endnu værre, bryder i brand. Man skal bruge en tang, der er beregnet til disse spadeforbindelser (kan købes specielt til dette formål, men de billige tænger fra byggemarkederne duer ikke. En god tang koster nogle hundrede kroner), idet de er ”født” med en isolerende kappe. Denne kappe bliver klemt sammen med metallet, rundt om ledningen. Hvis man bruger en almindelig fladtang, så har man lavet sig selv problemer, som blot venter på at blive ”udløst”.

Jeg stoler dog ikke hundrede procent på denne metode, derfor køber jeg altid spadeforbindelser uden isolering, man kan også skære den isolerende kappe af. Jeg klemmer metallet rundt om ledningen, lodder den herefter, hvorefter jeg til sidst benytter krympeflex som isolering.

Men, inden jeg skubber krympeflexen over stik og ledning, smører jeg lidt syrefri silikonefedt på samlingen, dette som en ekstra sikkerhed mod fugt. Det færdige stik er en robust forbindelse. Krympeflexen kryber sammen ved tilførsel af varme, f.eks ved hjælp af en lighter, (pas her på brandfaren).

Krympefleks kan købes i bådudstyrsforretninger. Silikonefedt kan købes i autoudstyrsforretninger.

Fedtet er godkendt til alle samlinger, også drikkevandssamlinger, og er derfor udmærket til mange formål ud over det ovenstående: Utætheder ved gummilister, samling af slanger hvor disse er svære at få samlet grundet friktion, smøring af impellerpumpen ved skift af impeller o.s.v., o.s.v.

Det færdige stik

Det skal ikke være silikonegumme, som hærder. Det må IKKE bruges, da det i længden ikke giver den samme beskyttelse.

Sikringer:

 Diverse enheder skal naturligvis sikres med en sikring. Selvom nogle apparater har indbygget en sikring, skal man sikre ikke blot apparatet, men i lige så høj grad ledningsnettet. Ved kortslutning af  f.eks. en 2.5 mm² ledning, vil akkumulatoren afgive en meget stor strøm, og hermed en meget stor effekt i ledningen, ledningen vil herefter bryde i brand med den store katastrofe som yderste konsekvens. Ud over at brænde, vil isoleringen give giftige gasarter som kan skade ens lunger, så selvom der ikke sker den helt store skade, kan det medføre alvorlige ulykker.

Det er derfor meget vigtigt at der er bygget sikringer ind i installationen så tæt på akkumulatoren som muligt. D.v.s. når man installerer nye kabler, så skal man montere en sikring så tæt på plus (forsyningen) som muligt. Sikringen skal afpasses forbruget, således at man eksempelvis vælger en 10 amperes sikring til det før nævnte køleskab. Sikringen skal naturligvis også afpasses kabeldimensionen. Sikringen skal også vælges et stykke over den strøm, som løber ved normalt forbrug. Sikringen sikrer herefter ikke blot forbrugsenheden, men også ledningen.

PINOLSIKRINGER

Der findes flere sikringstyper, eks.: pinolsikringer og spadesikringer (der findes også virkelig gode automatsikringer o.a., men her vil jeg omtale de mest almindelige sikringstyper).

SPADESIKRINGER
SPADESIKRINGER

Pinolsikringer blev førhen anvendt i stor stil, men de kan ikke anbefales, da de giver en dårlig forbindelse over tid. Den bedste løsning er spadesikringer, det har bilindustrien vidst i nogle år, idet det er flere år siden at man gik fra pinolsikringer til spadesikringer.

I et senere indlæg, vil jeg komme ind på de enheder, der bruger rigtigt meget strøm: Selvstarter til motoren, bovpropel og el-ankerspil. Her er kabeldimensionerne, afbrydere og sikringer af en helt anden kaliber.

Jens Koch

medl no.: 16