Agterplatform

Badeplatform


En Nauticat 33 med popdæk har en meget høj hæk. Dette gør, at den er svær at bade fra, og sikkerhedsmæssigt ikke er optimal.

Det kan der gøres noget ved, idet man kan montere en badeplatform.

Igen har jeg fået en lokal smed, som er god til det
rustfrie, til at tildanne en sådan platform.

Jeg har jeg ikke lavet en arbejdstegning som sådan, men en løs skitse. Smeden målte op direkte på skroget, idet han havde nogle store papstykker, som han klippede til.

Det er vigtigt at platformen ikke bliver for stor og
klodset. Man skal kunne holde ud at se på det, og i
havnemanøvre må den ikke være i vejen.

Vi blev på stedet enige om udformning af platformen.

Stigerne, den faste, og den der kan vippes i vandet fra platformen, er tildannet ud fra den originale, der sad helt bag på båden (som de gør ab. fabrik).
Når stigen er vippet op, ligger den "fladt" til båden agter.
Stigen kan udløses fra vandet ved træk i en snor.

For at lette udstigning/ombordstigning, fik jeg også smeden til at tildanne en "låge", således at man nemt kan komme op/i vandet.

badeplatform1

badeplatform2

Ved platformen har jeg monteret en udendørs bruser, som er tilkoblet det varme/kolde vand via et blandingsbatteri. Dette er monteret ved rorkvadranten, således at der kun går én slange til bruseren. Batteriet er indstillet til den ønskede temperatur. - Meget behageligt når man er ude at bade. Og ganske velegnet til almindelig brusebad i det fri.

Jens Koch
Medlem nr.: 16

2001