Fortøjningsklamper

Fortøjningsklamper

Hvis man har de traditionelle opretstående fortøjringspullerter i fordækket, så har man garanteret slået anklerne mange gange, og man har haft genuaskødet viklet ind i disse under en stagvending.

Jeg har haft disse på begge mine NC33, men blev efterhånden ret så irriteret over dem, at jeg besluttede at få dem fjernet på min nuværende.

Det følgende er gjort på værft, da jeg gerne ville have en meget fin overflade på det færdige resultat.

De gamle pullerter blev savet af, og nyt teakdæk lagt over, hvor de stod.

Der blev lavet en rustfri stålplade, med forborede huller med gevind til de nye klamper.fortøjningsklamper3 Pladen blev "glasset" ind i scandækket med mange lag glasfiber/polyester.

Der afsluttedes med topcoat/gelcoat i den rigtige farve, og efterfølgende poleret.

Det er unødvendigt at sige, at der ikke går nogle bolte igennem skroget, og at klamperne kan afmonteres og skrues på igen, hvis det skulle blive nødvendigt.

Nu er klamperne helt af vejen, således at dækket er "rent".

fortøjningsklamper2                  fortøjningsklamper1

Jeg synes selv, at det er blevet et flot resultat, og det er utroligt, at glasfiberspecialisten har kunne ramme farven så godt.

Jens Koch
Medlem nr.: 16