Instrumentbelysning

Instrument belysning

Instrumentbelysningen i en Nauticat 33 af lidt ældre dato giver en dårlig belysning af instrumenterne ved nattetide. Desuden er der et temmeligt stort forbrug.

Hvert instrument har en 2W pære. Der er 9 instrumenter. Dette giver 18Watt bare til dette. Desuden sidder der under panelet med kontakterne, 3 stk. 5Watts pære. Så alt i alt giver dette 33 watt, og altså næsten 3 Amp ved 12 Volt.

Jeg har udtaget samtlige pære, og i stedet lavet en direkte belysning med lysdioder. Lysdioderne til instrumenterne, har jeg sat i en træliste foran disse, dioderne lyser således direkte på instrumenterne. Jeg har valgt gule stærkt lysende dioder, det giver et meget fint lys, - ikke for stærkt.

 

Dioderne tilpasses i serie (dem jeg har valgt skal have 20 milli. Amp, så man kan godt sætte nogle i serie inden man monterer en seriemodstand.).

Til belysning af kontaktpanelet, har jeg købt et "stoplys" til biler, (kan købes i enhver autotilbehørs forretning) og monteret dette i en ramme af teak, se foto. Dette lys er rødt, og giver et fint lys til kontakterne, således at man ikke bliver natteblind. Dette lysdiodearray har jeg valgt at kunne justere i lysstyrken ved hjælp af en drejemodstand, se knappen ved siden af på billedet.

Alt i alt bruger hele arrangementet små10 Watt, og altså under 1 Amp. Det medfører at jeg altid kan have det tændt om natten, også for når man ligger for svaj. Man kan så altid finde kontakterne, og altid følge med i spændingen på voltmetret.

En anden lille ting der har irriteret mig, er at voltmetret er udkoblet når motoren ikke går. Jeg har flyttet dette (elektrisk) således at der altid er spænding på dette, lige så snart at hovedkontakten er aktiveret. Instrumentets egent forbrug er få milli Amp (og dermed få milli Watt), og altså af akademisk interesse.

Jens Koch, Medl. no.: 16